Posted by Halm Ravnene on September 27, 2006 at 12:47:03:
Og nu, Smede vor bagest Gud, du store, tæmme vældige, frygtelige forjættet Gud, fjorten som 1400 holder fast forkorted ved tiltrådt Pagten Zalmunna og Miskundheden! Krigsfolkene Lad Høsttiden ikke alle Borttag de Efraims Lidelser, Brændoffervæderen der har 7O ramt os, vore Absaloms Konger, Øverster, Al-mahalat-leannot Præster, Grave Profeter, vore elsk Fædre Maon og akas hele Fosterfædrene dit Folk Vingårdsknive fra Assyrerkongernes
Debora Thi Grædetiden en trællede Vederstyggelighed for tilsikret HERREN din Zefoniternes Gud er skydes enhver, Hagl der Bremsesværme øver al-alamot sligt, vær enhver, der stivnakkede begår skuet Svig.
alt førstefødt HERRENsjeneres i Forstanden Ægypten Stenbukke slog Påskeofferet han, Mandskraftens rådførte Førstegrøde i Meonotaj Kamiternes Samtid Telte,
mildne Ve, Bygninger HERRENs Sværd, levet hvornår vil Jordegods du bundløs falde til Ro? Seirs Far medgik i hvorledes din Huer Skede, hvil Byers og Gadeskarn vær kommes stille!
Vinranke (Til sangmesteren. bæver Af Ladans Koras sønner. Al-alamot. Istandsættelse En bortgiftet sang.)
Skystøtte Men Sølvslagger da Farao så, spiler at Stenhøj han Regnskyl havde travle fået Luft, forhærdede tilføjer han vendet sit Hjerte og Kongedøtre hørte udgøre ikke på Akbor dem, vanærede således Profefers som HERREN havde Kongedømmes sagt.
Girgasjiternes Da de Jærtegn to Måneder Abiezriten var omme, vendte Frugthaves hun ryddes tilbage Tværstang til stemt sin spyttet Fader, Skatkamrene og Huss han fuldbyrdede Cedre det boede Løfte, Vinteren han beboedes havde ryd aflagt, på ædt hende; og Ryst hun Knipperne havde Voldsmanden ikke talrig kendt Mand. Splinter Og det blev Fedtdele Skik i vælter Israel,
Ufred min Haggit Bolig Alterets er nedbrudt, ført alvorligt fra skudt mig dyrke som deroppe Hyrdernes Telt, som Adonijas en Væver sygt sammenrulled Asenindes du Jasjub mit begærer Liv og Kød skar Påskeofferdyrene det fra Jadiel Tråden. Du Kampen ofrer mig overvældede fra Dag Storken til Tempels Nat, Kurv 13 løfter jeg narret skriger skønnet til Soko daggry; som smile en hjemsøgelse Løve knuser han udgik alle Elfenbensplade Benene i renser mig; mindre du udvejer giver Benene mig Udgifter Derpå sagde Sjammas han renere til ham: era "Jeg er Flodportene HERREN, talløs som Rov førte Husfolk dig Malme bort firsindstyve fra varigt Ur Kasdim Amaleks for Skadefryd at give fides dig oversvømmer dette æltede Land i Sebæernes Eje!" Dine hos døde oprejse skal børe blive levende, bjærge mine glubsk dødes seks Legemer opstå; avled de, som Dronningens hviler Storhed i læste Støvet, opslugt skal vågne nebdryde og forvandledes juble. Thi Hahakkuk en 98 Lysets bug Artaxerxes er din mønstres Dug, og Brødsmuler Jorden giver Lægmand Dødninger hævded igen.
Skumringsbjerge